ChristianWinther_II

147

—

—

af Virtuositet, at de kunne med Færdighed og Lethed udføre de utroligste Ting; og, hvis deres eller Publi­ kums eller Komponisternes Smag vendte sig lidt mere til Simplicitet og Natur, der dog i hver Kunstpræstation, som skal udtrykke og betyde Noget — være sig Liden­ skab eller Kulde, Glæde eller Sorg, Kjærlighed eller Had — er den ene rigtige Maalestok, saa vilde deres Sang være Noget af det Herligste, et følende Væsen kunde nyde; men nu gjør deres uhyre Mangel af Natur — saavel i Komposition som Foredrag — paa et sundt og ufordærvet ø re og Hjærte den modsatte Virkning: man forbavses, men bliver kold derved. Stykket er, som sagt, slet, og Virtuoserne anse det knap Umagen værd at spille o: agere; naar de kuns ere i Stand til at kildre det selvkjærlige Publikums slappe Nerver saa stærkt og saa længe, at denne Pirren meddeler sig til Lungerne og Hænderne og ytrer sig i Brøl og Klap, saa have de, troer man, gjort Nok og opnaaet det Højeste, en Kunstner bør præstere. — Den bedste Tenor, jeg har hørt i mit Liv, med Hensyn til Styrke og Omfang, var en vis Hr. Rub im x) i Bologna, en herlig Alto, Dal-Fano 2), og i Florens et vidunderlig dejligt Pigebarn Signora Grist 3), en Soprano, der baade i Stemme, og især Foredrag og Stil, manglede Lidet i i) G. B. R. (f. 7ende Apr. 1795, d. 2den Marts 1854) vandt et enestaaende Ry som Tenorist, navnlig i Paris, London og Peters­ borg. 2) ?. 3) Julie Grisi (1811 —69) var i sin Blomstring den største dramatiske Sangvirtuosinde, længe Primadonna i London og Paris og rejste 1854 til de forenede Stater i Nordamerika. I 1836 ægtede hun i London en meget rig Franskmand Giraud de Melsy og senere sin Rejsefælle Tenorsangeren Mario, som hun gav Fore­ stillinger med fra 1845—62.

10 *