ChristianWinther_II

146

—

—

deres Kompositioner ogsaa antaget den Dig bekjendte, fra al Natur og sand Følelse afvigende Karakter, der mer eller mindre udtaler sig i Rossini og selv hos den bedre Bellini; og man giver ogsaa, af hin omtalte Grund, sjældent en hel Opera paa een Aften, enten kuns een Akt, og derefter en Ballet, ellei ogsaa føiste Akt af Operaen, derpaa Balletten og tilsidst den anden Akt. Under Forestillingen — Du veed, der tales ikke, men Replikkerne reciteres — hersker i Teatret en uhyre Støj; kuns, naar den første Sanger eller Sangerinde træder nærmere til Lamperne og man veed: nu kom­ mer et Knald-Stykke, hører man rundtom: „Silenzio!“ Kunstnerne udføre deres Parti under idelig Tilbrølen af Bravo eller Brava, og, naar det er forbi, begynder den forrige Larm. En saadan Teatertrup indstuderer her en vis kortere eller længere Tid kuns to, højst tre Operaer, som de da afvexlende lire af for Publikum; en Følge heraf er, at den største Del af dette kan hvert Nummer, hvert Recitativ, udenad, og Gader og Stræder gjenlyde om Altenen af saadanne Reminiscenser. Stykket selv er i Almindelighed uselt, ene og alene beregnet paa at skaffe Komponisten og Sangerne og Maskinmestere og Skræddere Lejlighed til at brillere, uden Sandhed, uden Karakterer, uden Holdning. Jeg saae i Bologna eet saadant Stykke: „ La Donna del Lago “ af Rossini , der er mig ubekjendt fra Kjøben- havn, og i F1orens to: „Il pirato“ og „La Stramera“ („Den fremmede Dame“), bægge med Musik af Bellini. Sangere og Sangerinder ere ypperlige, det vil sige: de eje af Naturen den kosteligste Stemme, forstaa ved Kunst og Øvelse at danne denne til en saadan Grad