ChristianWinther_II

145

—

—

til en ufravigelig Lov fra den Stund, jeg traadte ud af det egentlige Danmarks Grændse, at holde en Dagbog, hvori jeg optegner alle Fakta, Hvad jeg har seet og hort, hvor jeg har været, Hvem jeg har lært at kjende, hvilke Bøger jeg har læst, o. s. v., uden at indlade mig paa Reflexioner eller Ræsonnements1). Af denne tørre Optegnelse vil jeg nu udtrække nogle enkelte Punkter, Ting, som jeg troer interessere Dig, og, saa godt jeg kan, sætte dem i Lys; thi Sligt forlanger man jo dog af et Brev, der kommer langvejsfra. Italienernes Teater staaer med Hensyn til drama­ tisk Kunst paa meget svage Fødder. Paa de større Skuepladser gives næsten udelukkende Operaer, under­ tiden enkelte Tragedier af Alfien , Monti , hvis Arbejder nærme sig mere eller mindre den aristotelisk-franske Manér. Paa et mindre Folketeater, hvor den fine Portion ikke vover at komme, for ikke at røbe slet Smag, gives enten de til Væmmelse prædikende Ko­ medier af Goldom eller Oversættelser af Kotzebue , Iffland , Jiinger, Raupach o. FL; den egentlige itali­ enske Commedia delV arte, lystige, improviserede Op­ trin af Fabelen eller Folkelivet, er da ganske lorviist til Fjælleboden. Af Tragedier har jeg ingen seet, og, skeer dette, da er det ogsaa blot af Nysgjerrighed; thi, at de aldrig ville kunne behage mig, men blot forbavse ved det for en Nordbo højst unaturlige, overdrevne Spil, er Noget, jeg tør slutte apriorisk. — Da det er Italienerne — med Hensyn til Musikken meie om det Kunstige end om Kunsten at gjøre, saa have

x) Denne Dagbog synes desværre ikke at existere mere. N. Begh: Christian Winther. II. '10