ChristianWinther_II

144

—

—

Rom d. 9ende December 1830. [Via rosella 64, 1ste Sal],

Jeg har lovet Dig, min kjære, brave Svoger og Ven, at skrive Dig til fra denne berømmelige By, og jeg troer, havde jeg ikke lovet det, vilde jeg dog have taget mig noget Lignende for, delsfordi jeg holder meget af Dig og Din Kone, dels fordi jeg haaber at indhøste idetmindste eet Brev af denne Udsæd. Jeg havde fra Bonn am Rheim skrevet Fader et langt Brev til; men jeg maa formode, at det er gaaet tabt; thi jeg har ikke hørt eet eneste Ord fra ham siden, og jeg har i det Hele kuns faaet eet Brev fra Danmark, siden jeg forlod Kjøbenhavn, og det endda kuns fra min Kommissionær i Byen, hvilken Mand altsaa slet Intet kunde fortælle mig om mine Kjære*paa Laaland. Jeg tør paa den Maade hverken spørge til Fader i Kjøbelev eller Dine Forældre eller Nogensomhelst, der endnu kunde være Dig nærmere; thi jeg er i en total og pinlig Uvished om dem og'deres Befindende. Jeg veed om Dig, kjæreste Knud, Du har ikke Hjærte til at lade mig længe blive i denne smertelige Uro, men haaber, at Du snarligen vil udrive mig deraf ved at fortælle mig Alt, selv om det var det Værste, omstæn- deligen og sanddru. Med denne Post har jeg igjen skrevet til Fader; da jeg i xMiinchen og Florens intet Svar traf fra ham , opsatte jeg af Nødvendighed at skrive, til jeg kom her; det var den 30te November. — Uagtet jeg meget vel føler, at jeg intet Egentligt lærer paa min Rejse og at det var snarest et Forfængelig- hedsvæsen, der drev mig bort fra Hjemmet — hvilket jeg bittert fortryder — saa har jeg dog gjort mig det