ChristianWinther_II

142

—

—

vise sig en uheldig Indflydelse af, at han saa hurtigt havde erholdt den betydelige Omvexling i sine økono­ miske Omstændigheder“ x) ; han udfoldede en stor Luxus, som karakteriserede ham under hele denne Rejse. Paa det Hotel, hvor han tog Ophold, indskrev han sig som „Baron de W inther“, og paa sin Regning havde han hver Dag 10 Kuverter ved Table d’hote for dem af Kunstnerne, der vilde komme til h am ; efter Forlydende fik han sjældent Afslag2). Han hengav sig til epiku- ræisk Levemaade. Hvad der stod over Epikars Have­ dør i Athen: „Her er Fornøjelse det højeste Gode“, kunde tildels ogsaa have været skrevet over Chr. W in­ thers Rejse; men maaske dog ikke efter Epikurs Op­ fattelse, som ved Fornøjelse forstod „det altid glade Hjærte“. Tværtimod! Opholdet i München havde paa Winther alt Andet end Virkning i Retning af Glæde. Paa Nedrejsen derfra til Italien synger han i Tyrol d. 5te Nov. 18303):

Min Vej er tung, min Død blev let; thi mat er alt mit Hjærte; skjøndt jeg er ung, er jeg saa træt, hvert Fjed mig volder Smerte. Der var en Stund, da jeg var glad; min Vandrings Roser smukke i Mark og Lund ved Blomst og Blad jeg henrykt kunde plukke.

b Statsminister Stemanns Udtryk om ham i nogle Papirer, som findes i Rigsarkivet, vistnok Ministerens Indberetning om Chr. Win­ ther til Christian den Ottende , da Digteren skulde ansættes som Lærer for Prinsesse Mariane. (Se senere). 2) J. H. Lorcks, J. V. Sonnes og Alb. Kilchlers Meddelelser til mig. 3) Sml. Digtn. I, S. 52.