ChristianWinther_II

— 126 — Verden fristede og vandt Sejer over mig, ikke har havt Dig, Retfærdighedens Gud, den Hellige, den Rene, for Øje, og at jeg som et ulydigt, utaknemmeligt, forvildet Barn har bortvendt mit Ansigt fra Dig og stødt Din Faderhaand tilbage. — Lær mig derfor, o Gud, dybt i mit Sind at indprente mig Tanken om D ig som min alvise, algode Fader; lær mig retteligen at erkjende, hvor kjærlige og retfærdige, til mit eget sande Vel sigtende, Dine Styrelser ere! Væk mit Hjærte til T ak ­ nemmelighed og Kjærlighed mod Dig, til Lydighed og tillidsfuld Hengivenhed mod Dine Bud, at jeg som et velartet Barn evindeligen maa skue op til Dit Fader- aasyn, derfra hente Trøst og Beroligelse i Sorg og Kummer, Styrke og Sindighed i Fryd og Lykke, og i mine inderste Tanker, ved hvert Fodtrin, ved hver Haandsgjerning, vise, at jeg redeligen stræber efter at fortjene Navn af Dit Barn, vor Fader &“. Sin Prædiken holdt han over Matth. 18, 1—3: „I den samme Stund gik Disciplene til Jesum og sagde: „Hvo er den Største i Himmeriges Rige?“ Og Jesus kaldte et Barn til sig og stillede det midt iblandt dem og sagde: „Sandelig siger jeg Eder: uden I omvende Eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.““ Han udvikler, at Menneskene som Guds Børn skulle 1) føle Taknemmelighed og Kjærlighed mod Gud som vor Fader, 2) almindelig Velvillie og K jær­ lighed mod Menneskene som vore Brødre og Søstre, 3) vort barnlige Hjærte skal have Felelse a f Fejl og Mangler, saa vi blive ydmyge og ubevidste som Børn, og 4) skulle vi have Tillid, Lydighed og Fdengivenhed mod Gud som Børn mod deres Forældre. — Der er