ChristianWinther_II

— 1 2 2 — af et Familieliv“ tegner af sig selv i Felix’ Skikkelse, siger han, at denne havde en egoistisk Modbydelighed for at besøge eller nærme sig Syge, og han følte Mod- bydelighed ved at træde et Dødsleje næ r1). I samme For­ tælling siger han: „Jeg maa altid nyde min Glæde alene“2), og dette maa da saa meget mere gjælde om Sorgen. Op ad den Mur, der adskiller Kirkegaarden fra Præstegaardshaven i Kjøbelev, lige over for Havestuen, blev Chr. Winthers Moder jordet i samme Grav, hvor den forrige Fru Meller laa. Først for nogle Aar siden har en Komité ved frivillige Bidrag sat en Mindesten paa Graven, og Kjøbelevs Sognepræst, Stiftsprovst Fr. Flefoeg, har forfattet Indskriften: Her under hviler Støvet

af to Dannekvinder:' Bodil Maria Møller , f. Thaulow , f. 1765, d. 23/10 1810, og Johanne Dorothea , f. Borchsenius,

/

Enke efter Præsten li. C. Winther, f. 1767, d. 12/2 1830. Bægge Stiftsprovst, senere Biskop Rasmus Møllers Hustruer, hver af dem en Digters Moder, som i Glæde over Danmark var Danmarks Glæde.

Hvorledes Chr. Winther stillede sig overfor Spørgs- maalet om Arv efter sin Moder, fremgaaer af følgende Uddrag af et Brev3), som han d. Ilte Marts 1830 har J) Sml. Digtn. IX, S. 138 og 233. 2) Smsteds S. 112. 3) Dette som alle de i det Foregaaende og Følgende benyttede Breve fra Christian Winther til Dahlstrøm findes i Nykjøbing Bys Arkiv, og jeg skylder Bankbestyrer V. Lehmann og Kordegn Hohn megen Tak, fordi de have skaffet dem tilveje og tilladt mig at afbenytte dem.