ChristianWinther_II

— 121 — saadan Begivenhed fra et Synspunkt, som idetmindste ikke viser mig kold og udeltagende.“ Her gik han — som ved alle lignende Lejligheder senere i sit Liv — uden om Det, der berørte ham ilde; „han saae ikke Hvad han ikke vilde se“. Forresten regnede han ikke Livet her paa Jorden for en saa stor Lykke. Allerede tidligt siger h a n 1): „Naar jeg mister Nogen af mine Kjære, saa trøster mig altid den Tanke, at de hist have det langt bedre, end vi Andre herneden. Og Børn — de blive jo frie for al denne nedrige Verdens Jammerlighed, førend de endnu have prøvet den. Jeg vilde ønske, at jeg var død som Barn; thi saa havde jeg været fritagen for al den Ulejlighed, jeg nu maa have, med at tvætte og to mig og iføre mig Stads­ klæder, før jeg tør indtræde til hint evige Bryllup“. — Frøken Ross skriver i et Brev til mig: „Jeg kan ikke have nogen bestemt Mening om, hvor nær han tog sig at miste sin Moder. Han tog sikkert meget roligt og forberedt mod Budskabet. Det var stræng Vintertid, og muligviis var han enig med Faderen om, at han ved en, maaske langvarig, Rejse ikke burde rives ud af det Foreliggende, som det var ham om at gjøre at komme vel fra. Jeg troer ikke, den Slags Sorger i det Hele gjorde noget særdeles dybt Indtryk paa ham — naar det ikke greb forstyrrende ind i hans Existens. Han undgik ved flere Lejligheder at vise sig ved Sørge­ eller Glædes-Fester, han lod til helst at ville komme, naar intet Usædvanligt bragte Livets jævne Gang ud af Sporet. “ I saa Henseende lignede han baade Walter Scott og Goethe, og i det Portræt, han i „En Episode *) Se Breve til og fra C. W., S. 6.