ChristianWinther_II

- 1 2 0 — sin Løn i deres Kjærlighed og deres Velfærd. Midt i sin legemlige Svaghed var hun aandelig stærk, og, mens hendes legemlige Lys brændte mattere, frem- straalede det evige Livslys desto klarere af hendes Taal- modighed og Hengivenhed i Gud.“ — Hendes Mand siger, at „hun gik herfra over i Evigheden med et glad og fast Haab, bygget paa Kristum“. 1). Chr. Winther var ikke tilstede ved sin Moders Jordefærd, og til Miiffelmanns nævnede han — saavidt de senere kunde huske — slet ikke hendes Død. Hans Nærmeste mene, det var, fordi han. ikke kunde taale at tale derom og ikke havde Nogen, til hvem han med Forstaaelse kunde meddele sig angaaende denne Sorg; thi han elskede hende ubeskrivelig hø jt2). Etsteds taler han i et Brev til K n u d S idenius 3) om sin maaske vel frie Maade at tage de udvortes Ting paa, og han fortsætter saaledes: „Da Du nu kjender mig saa tem­ melig, saa troer jeg, Du kan være overbeviist om, at jeg betragter det Sørgelige og det Trøstelige ved en x) Se hans føromtalte Levnedsløb ved Bispevielsen, S. 38. 2) Det er ogsaa sikkert, at Begravelsernes Skikke samt Udtalelserne og Usandhederne derved vare ham meget imod. Efterat han har fulgt Kuhlau til Jorden, skriver han i et utrykt Brev til Liunge blandt Andet: „Mynster holdt en charmant Prækning; Garderkorpsets Musik blæste en af Kuhlau selv komponeret Sørgemarch saavel uden for Kirken som inde i Gravkapellet, en talrig Forsamling o v e r v æ r e d e (æh bæh, føj for Såten!) Højtideligheden — den Afdødes Værd — store Berømthed — stille Dyder •—• Kognak og Portvin, o. s. v. — alt Dette sætter Du nu smukt i Stil, gyder en eller anden velsma­ gende Sauce derover, og det læses derpaa i Morgenbladet til Kaffe af Din forbundne, hjærteberedvillige, hengivne Chr. Winther. Det regnede paa mine Karretvinduer, da jeg kjørte med den smaa Luders [Kapelmusikus L.]. Av, det var et stygt Vejr!“ Ironien skin­ ner godt nok gjennem en saadan Udtalelse. 3) Det ejes af Hr. Re­ daktør Gulmann.