ChristianWinther_II

— 116 — Grene med den hvide Vinterstads1). Hendes Natur var virksom til det Sidste, og, om hun end ikke læn­ ger selv formaaede at udføre sin Gjerning, kunde hun dog fra sit Leje sætte Alt i Værk. Til Frøken Ross sagde hun: „Det er koldt, Kjære! Sørg for, at Fader faaer det tørre Bøgebrænde ind til sig. Og har Du husket at støbe hans Lys tykkere end dem, vi bruger? Han maa have dem drøje, at han ikke skal pudse dem hvert øjeblik; han glemmer det og sidder i Tusmørke. Du maa rigtig nu herefter gaa i m it Sted om Fader, pudse Lys for ham og lægge godt i hans Kakkelovn. Naar Du tier, forstyrres han ikke.“ En stor Glæde havde Fru Meller, idet hendes eneste, elskede Søn besøgte hende i Slutningen af No­ vember Maaned 1829, efterat han havde været tilstede ved sin Onkels Begravelse i Nykjøbing; da bankede hendes Moderhjærte af Fryd, og i fuld Forstaaelse talte de mangt godt Ord med hinanden. Men han maatte snart tilbage til sin Pligt, som hun var den Sidste til at holde ham borte fra. I Følelsen af, at det var sidste Gang, hun saae ham, sagde hun ham nu Farvel; men i Tankerne levede hun med ham og var i høj Grad oprømt ved Læsningen af hans udkomne „Digte“ ; den blege Kind blussede, naar hun deklamerede et eller andet Sted af dem, som ret tiltalte hende. Allerede ved Juletid var hendes Svaghed tiltagen i den Grad, at hun selv ventede Døden. Hun sagde en Dag til Frøken Ross: „Du skal blive hos Fader, naar jeg gaaer bort.“ Frøken Ross skriver: „Saa meget som hun i Tanken var beskæftiget med sine fraværende x) Sammesteds S. 38.