ChristianWinther_II

— 1 1 5 — i Guds Navn Farvel!“ sagde hun1). Saa lagde hun sig træt paa sin Sofa og underholdt sig saa smaat med de Faa, hun endnu havde om sig i sit stille Alderdoms- Hjem. En Maaned efter det sidste Bryllup, først i Juni 1829, rejste hun med sin Mand til Iselingen og saa til Sorø for at besøge de Nygifte der; hos Acigciards traf Chr. Winther sammen med sine Forældre og fulgte dem paa denne Tur. Det var en rigtig fornøjelig Rejse for dem alle Tre; kun døjede de to Gamle meget ved den stærke Varme, det var. De kom lykkelig og vel hjem, meget tilfredse med Udbyttet af deres Udflugt, men tillige ved derefter at komme til Hvile i tilvant Ro og Orden. Vejret var dejligt, Haven smuk med Roser i Flor, allevegne var der rent og blæst som altid. Fru Meller listede sig saa smaat omkring, men stod imel­ lem stille en Stund, søgte med Haanden lagt paa Brystet efter sit Vejr og saae paa den hele Omgivelse, som om hun trykkede den til sit Hjærte. Hvilen og Stilheden i Hjemmet varede imidlertid kun kort. Børnene og Børnebørnene kom i Besøg, og næppe var Huset ordnet efter eet Besøg, før en Vogn med nye Gjæster rullede ind ad Porten og op for Døren, hvor „de to velsignede Gamle“ stod med aabne Arme og modtog de Kjære. Da Efteraaret kom , for­ øgedes Fru Mellers Svaghed; hun krøb sammen i et Sofahjørne og maatte pakkes ind, naar Stormene tog paa. Der laa hun og saae de visne Blade af sin Sommerfryd fyge hvirvlende forbi Vinduerne; Is og Sne mødte betimeligt og formede de nøgne Træers x) Smsteds S. 33. 8*