ChristianWinther_II

— 5 — paa ham. Han havde meget ondt ved at skaffe sig det Nødvendige til den materielle Existens, og hans Venner maatte ofte træde hjælpende til. Saaledes skriver han f. Ex. d. 13de Febr. i et, ogsaa utrykt, Brev til Liunge: „Du var saa god for en Maaned siden at tilbyde mig et Forskud. Dengang haabede jeg ikke at komme i den Nødvendighed at benytte Dit venskabelige Tilbud; men jeg maa tage min Tilflugt til det mig tilbudne Asylum, og jeg gjør det med saa meget større Frimo­ dighed, som D u selv tilbød mig det, og det endog med det Tillæg, „at Du, Gud ske Lov, kunde gjøre det“. [Efterskrift]. Jeg havde ved Gud nær glemt at sige Dig, at jeg ønskede, hvis Du kunde, 10 Rbd. i Forskud.“ Saaledes kunde det i Længden ikke blive ved med at gaa. Den, der traadte til og sikrede ham en stadig Gjer- ning med tilsvarende paalidelig Indtægt, var Henrik Nicolai Clausen, der ved saamange Lejligheder — al­ tid paa den nobleste Maade — har støttet unge, bega­ vede Universitetssønner, hvis Ævners Art ikke let kunde sikre dem Tilværelsen ad Embedsvejen1). — I Kjøben- havn existerede der dengang en velstillet Grosserer H. C. Milffelmann. Huslæreren her var Chr. Winthers Studenterkammerat, A. G. Gelmuyden 2). Clausen maa x) Winther følte sig hele sit Liv igjennem taknemmelig mod Clausen. I et utrykt Brev fra Slutningen af Irediverne, skrevet til Theodor Schorn, kalder han Clausen „den Elskværdigste, Du kan raadspørge“. 2) Han var Ju st Thieles og Abrahams’ Skolekammerat, skrev Vers og havde med de to Ovennævnte og C. Otto stiftet For­ eningen „Hebe“. (Se: Ottos „Af mit Liv, min Tid og min Kres“ S. 45, 62—64 og 222, Thieles „Af mit Livs Aarbøger“ S. 77, Alex. Schumachers „Ludvig Bødtcher“, S. 9, N. C. L. Abrahams „Med