ChristianWinther_II

— 1 1 2 — at hun forvred sin ene Hofte, hvilken Svaghed endnu ikke ganske skal have forladt hende. løvrigt bagtaler hun mig for alle Mennesker. Det faaer man da finde sig i!“ — Skjøndt Winthers Korrespondance med Dahl- strem fortsættes gjennem en Aarrække, omtaler han aldrig mere Tanten, og det synes, som om al Forbin­ delse mellem disse To er afbrudt. Hun havde oprettet „et Institut“ i Slagelse; men, skal man dømme efter Bogstaveringen og Stilen i et Brev, hun har efterladt sig, maa man haabe, at hun i alt Fald ikke har underviist i dansk Sprog. Hun døde i 1847, og Dahlstrem var da hendes Arving til — 17 Rbd. 4 Den forholdsviis betydelige Arv, som Christian Winther fik efter sin Onkel, havde den uheldige Ind­ flydelse paa ham , at den i høj Grad vakte hans For­ fængelighed. Han lod sig sy de eleganteste Dragter og optraadte temmelig junkeragtigt. Han siger selv i en efterladt Optegnelse: „Skjøndt jeg visselig har været meget forfængelig, har jeg dog aldrig været hvad man kalder indbildsk eller hovmodig. Jeg har med Tak­ nemmelighed erkjendt Andres Fortrin og Overlegenhed — jeg kjendte neje min egen Begrænsning til alle Sider.“ I denne Udtalelse samstemmede M iijfelmanns med ham; den Forfængelighed, hvorom der her er Tale, var rent verdslig, og den truede med at udmarve ham. Fru M iijfelmann, der altid var moderlig-sand imod ham, sagde ligefrem til ham: „De har forandret Dem meget, W inther!“ Det er maaske Det, han tænker paa, naar han lader Fru Friland i „En Episode af et Fami­ lieliv“ sige om ham i Skikkelse af Felix: „Der var en