ChristianWinther_II

— 111 — Obligationerne1); men jeg'maa sige Dem: hine 7 Rbd. for Paategnelsen vil jeg ikke betale, og det undrer mig næsten, at De, min gode Ven, ikke selv har erindret, at min Tante skulde levere mig Obligationerne i dispo­ nibel Stand; thi, naar hun ikke gjorde dette, saa vare de jo , indtil det skete, endnu ikke mine. Som sagt: hun maa betale disse 7 Rbd. og nogle Mark; thi jeg er kjed af at lade mig beklippe for alle disse smaa Summer af hende og hendes Klynkere, især, da jeg nok mærker, at hun hverken nu i Opforsel eller siden vil skjonne derpaa.“ Man maa her næsten antage, at hun har slettet ham af Testamentet. Den 13de Maj 1831 skriver han fra Rom til Dahlstrem: „Det gjør mig ondt, at min Tante er misfornøjet med Flytningen til Slagelse. Det kunde jeg have forudsagt hende. Jeg erindrer i denne Anledning et Udsagn af min ellers yderst skaansomt dømmende salig Moder: „Tante Borch bliver dog aldrig ret tilfreds, hvor hun saa kommer hen“, — og jeg seer nu Sandheden bekræftet heraf som af saameget Andet, hun har sagt. Det var en herlig Kone!“ — Den 27nde Dec. 1831 skriver han til den Samme: „Om et urimeligt Brev, som jeg har faaet fra min Tante, samt om mange andre Sager, os ved­ kommende, sparer jeg at give Dem Underretning“, og den 14nde Septbr. 1832: „Af en Ven, som boer i Sla­ gelse, og som igaar besøgte mig her, hørte jeg Adskil­ ligt om min der boende Tante. Man siger, at hun lever som sædvanligen, det er: uordentligt, drikker Punsch om Aftenen og har i Sommer danset saaledes, r) Vel sagtens efter Tantens Kjøb af den ovenomtalte Gaard.