ChristianWinther_II

— 1 1 0 — Prokurator D ah lstrem x) : „Var det mueligt at faa Mer for Gaarden end Hvad min Tante har budet, saa var det jo bedst baade for hende og mig, og, hvis der altsaa kunde være Udsigt dertil, stemmer jeg naturligviis med Forslaget angaaende en fjerde afholdende [!] Auktion. I ethvert andet Tilfælde akcepterer jeg min Tantes Bud, men — vel at mærke — under den Kon­ dition, at hun udbetaler m ig min hele Part i Kongelige Obligationer efter deres nuværende Værdi. Skulde ogsaa et Par Kakkelovne gaa i Lyset, fik det ikke at hjælpe, naar hun kun vil finde sig i hint; thi min Be­ stræbelse gaaer nu ud paa at bringe min Formue i den simplest muelige Form, og dette er jo Statspapirer .. . Min Tante har notificeret mig, at hun har gjort Te- stament, men ikke , at hun deri har betænkt mig. Jeg veed altsaa ikke, om jeg maa være vidende derom, eller ej; jeg har derfor ikke kunnet skrive hende til desangaaende.“ Det maa sagtens have været Dahl- strem , der — som Ven af Jfr. Borch — har skrevet Testamentet og overfor Chr. Winther røbet den Hem­ melighed, at denne var indsat til Arvtager efter Tanten. For saa vidt var jo Alt meget godt; men at Forholdet ikke længe vedblev med at være venligt, fremgaaer af følgende Udtalelse fra Chr. Winther i et Brev fra 18de Aug. 1830 til Dahlstrem: „Jeg har rigtig modtaget dighed fremgaaer deraf, at det først sluttedes cirka40 Aar efter hans Død, d. 24nde Aug. 1849, og det viste sig da, at Hospitalet intet Udlæg kunde faa. Direktionen stævnede saa under 16de Nov. 1850 W in­ thers Arvinger for Hof- og Stadsretten og fik fri Proces; d. 15de Aug. 1853 frikjendtes de Indstævnede fuldkomment ved en Over- retsdom. x) Født cirka 1786 i Roskilde, hvor Faderen dengang var Byskriver; død i Nykjøbing d. 17de Dec. 1852.