ChristianWinther_II

—

1 0 8 —

Rahbeks d. 22nde April 1830 og hans Onkel, Præsten Rasmus Winthers d. 24nde Nov. 1829; det største Tab, noget Dødsfald medbragte for hans Liv, var dog hans Moders d. 12te Febr. 1830. Hans Onkels D e d var ham aabenbart ingen SorgV). Til Begravelsen var han ovre i Nykjøbing og fandt sig maaske dobbelt forpligtet til at give Møde, da han var den Afdødes Hovedarving og den sidste Ætling af Wintherne. Paa denne Begravelsesrejse boede han hos Kjøbmand Sidenius’s, og det var dem tydeligt, at han syntes, han skulde være lidt bedrøvet; men hverken han selv eller Andre tog denne Bedrøvelse for Alvor, og han brød endogsaa sommetider ud i ellevild Over­ givenhed, der røbede en Livslyst, som Forholdene havde holdt noget tilbage, men som nu maatte give sig Udtryk2). Christian Winthers Tante Jfr. C. M BorcM), som var i sin Halvbroders Hus, fik en Femtedel af hans Efterladenskaber, Chr. Winther fire Femtedele. Der fandtes Obligationer, rede Penge, o. s. v. til et Beløb af cirka 25,000 Rbd., foruden Møbler og „faste Ejen­ domme“, saa Præsten efterlod sig en Formue paa mindst 30,000 Rbd. Den sidste Dag, han levede, havde x) Strax efterat den var indtraadt, lejede Håns Ulrik Møllers Svigerfader „Sadelmager Koch“ til, „saa hurtigt Foden kunde bære ham“, at ile til Kjøbenhavn for at forkynde Digteren Budskabet om, at nu var Arven forfalden i en nær Fremtid. I sin Erkjendtlighed for dette og Andet hjembragte Chr. Winther i en senere Tid For­ æringer „fra Italien“ til Kjøbmand Sidenius. a) 2) Meddelt mig af Fru Berthelsen, født Sidenius, som paa den omtalte Tid var i sine Forældres Hus i Nykjøbing. 3) Se I, Side 4.

a) Meddelelse fra Kordegn Viggo Holm.