ChristianWinther_II

— 1 0 7 — præket i Hellig-Gejstes Kirke, og jeg truede ham med, at jeg, dersom han gjorde det engang til, skulde tage en rund Studsparyk paa Hovedet, en lang, rød Plysses­ kjole og sorte Manchesterpermissioner paa samt Sukstøvler og i den Paryre, støttet paa en høj og tyk Spanskrørs­ stok med en umaadelig Guldknap, stille mig ligeover for Prækestolen. Lad ham saa se, om han kan bare sig for Latter“ *). Den 12te Marts 1828 vovede han dog at prædike igjen i Trinitatiskirke, o. s. v .2). — Der findes blandt hans efterladte Papirer fire meget zirlig nedskrevne og omhyggelig udarbejdede Prædikener af ham; men Synderligt af hans Individualitet mærkes ikke i dem; de ere nærmest kjedelige. Christian Winthers Blufærdighed, og vel ogsaa Skræk for ironiske Kammerater, — som f. Ex. Jacobsen — viste sig over for denne Ytring af hans Aandsliv, idet man f. Ex. aldeles ikke i Milffelmanns Hus havde nogensomhelst Anelse om, at han holdt disse Prædikener, og at dette ogsaa var ubekjendt for alle hans Nærmeste fra den Tid, med hvilke jeg har havt Lejlighed til at tale, er sikkert; først derved, at Prædikenerne fandtes mellem hans Papirer , er det kommet til disses Kund­ skab, at han har holdt dem. — Af denne Periodes Begivenheder, som havde Ind­ flydelse paa hans Sind og Fremtid, maa nævnes flere Dødsfald. Af dem, der berørte ham vemodigt, uden at bevæge ham dybt, indtraf Rasmus Nyerups d. 28nde Juni 1828, Kamma Rahbeks d. 2Inde Januar 1829, r) P. V. Jacobsens Breve, S. 21. 2) I „Adresseavisen“ staaer der førstnævnte Datum: „En Kandidat, Kl. 8 “, sidstnævnte. „Kandi dat Winther, Kl. 9.“