ChristianWinther_II

— 1 0 4 —

Winther svarede:

Havet er vel en Moder stolt, barsk er vel hendes Stemme, strængt hendes Blik og Favntaget koldt; Færlen hun haver i Gjemme. Haardt hun aver med stadig Tugt Hver, hun sin Dør mon oplukke; Døden var tidt hendes Kundskabs Frugt, en Grav hendes Sønners Vugge. Men paa hvert Barn, som holdt Kuren ud, trygt Fædrelandet kan stole; Alle vi veed, at Juel og Rud har gaaet i denne Skole. Thi Kjækhed og Kraft og skarp Forstand og Alt, hvad som giver Ære, den hele vide Verden kan ved Havets Højskole lære. Men ofte hun seer med hellig Lyst paa sine udvalgte Sønner og vækker en Ild i deres Bryst, som sødt deres Idræt lønner. Hun trykker et Kys paa deres Mund o g skjænker dem Sangens Gave og viser dem Vej til Musens Lund, 'den evigblomstrende Have, og lærer dem mangen mandig Sang, mens Kampens Straale lyner, og lærer dem lokke ved Harpens Klang selv fremmede Heltesyner. Men Den, som Harpe med Sværd forbandt, berust af Gudindens Blikke, ham kalder hun aldrig Dilettant, hun mener, det sømmer sig ikke. Paa Sagas Skjold hun skriver hans Navn, hvor Lauren grønnes om Randen, og i hans elskede Fødestavn, der er han kjendt af Hveranden.