ChristianWinther_II

— 4 - Jens Rasmussen Hiibertz , hvem han til sine sidste Dage stod i Forbindelse med, Frederik Ulrik Timm , til hvem han i 1828 skrev det muntre og hjærtelige „Rejsepas“ 1), da denne som Auditør rejste til Jylland, og som vedblev med at regne sig blandt hans „oprig- tigst hengivne Venner“ 2), samt den senere Præst i Ør­ bæk, Hans Peter Engelbreth 3), en Søn af Provsten i Lyderslev. Den Anstrængelse, Chr. Winther havde underkastet sig for at kunne tage Embedsexamen, havde svækket hans Helbred noget. Den 4de Februar 1825 skriver han i et utrykt Brev til A . P. L iunge: „Jeg er forknyt i denne Tid; mit Bryst er temmelig slemt — ja , det er saavist! En venlig Hilsen til alle Dine fra det usle Spek­ takel, som gaaer omkring her og lader sig kalde Chri­ stian Winther.“ En Uges Tid før har han alligevel (d. 28nde Juni) været paa Bal i „Det venskabelige Sel­ skab“ og bragt Damerne sin Hyldest i den Sang, han senere optrykkede under Titelen „Skjønheds Magt“4), og i hvilken han farverigt og fyndigt tegnede et Billede af den varme, kraftige Mand og „den slanke, dejlige Eva“. Her spores ingen Svækkelse, men lutter Livsmod og Ungdom. Hans Svaghed betød aabenbart ikke me­ get; men værre var Pengemangelens Tryk, som hvilede x) Sml. Digte. I, S. 9. 2) „Breve fra og til C. W .“, S. 76. 3) I 1828 skrev denne i Winthers Stambog: Lad ensom leve Hvo, som kan! Jeg priser dem, sig binde: ukvinnet*) Mand kun halv er Mand. 4) Sml. Dign. I, S. 6 ; i „Kjøbenhavns Morgenblad“ I, No. 16 findes Digtet i den oprindelige Skikkelse. *) ugift (af Kvinde).