ChristianWinther_II

— 1 0 2 — gik aldeles umærkeligt hen. Han var i Sandhed en beskeden Mand. En, der har staaet ham nær, Hans Ulrik Mellers tidligere nævnte Datter, Fru Pastorinde H. Korff, skriver til mig: „Hans uendelig store Be­ skedenhed forekommer mig at være det mest fremtræ­ dende Træk i hans Karakter; han kunde blive ligefrem vred, naar Nogen vilde komme med Smiger til ham som den store Digter, og -Forfængelighed troer jeg næsten ogsaa var Det, han mindst kunde finde sig i hos andre Digtere.“ Ogsaa Biskop Brammer skriver om ham i et Brev: „Chr. Winthers Glæde over Roes var 3 Tdmyg*). Det eneste Digt, jeg veed, Christian Winther offent­ liggjorde i de første Aar, efterat han havde vundet sin Berømmelse, var „Matrosen“, der er skrevet „i Studenter­ foreningen, med Hovedpine“ 2) og deklameredes kort efter der paa en Koncert; den 9de April 1829 fandtes det i „Kjøbenhavnsposten“ og gjorde stor Lykke. J . P. Mynster , der — som før nævnt — havde kjendt Winthers Moder og altid havde fulgt Sønnen med Interesse, var især glad over Linien: „Naa, er du der , Du gamle ø rn !“3). Begejstring over dette Digt bragte Shakespeares Over­ sætter, den bekjendte Admiral Peter W u lff, der var Chef for Søkadetakademiet, til at sende Winther føl­ gende Hilsen4): x) Se Elisa Bøgh: Frederik Bøgh, S. 455. 2) Hans egen Til­ føjelse med Blyant over Digtet i hans Exemplar af „Digte gi. og nye“. 3) Se C. L. N. Mynster: Nogle Erindr, og Bemærkn. om J. P. Mynster S. 22. *) Se P. F. W ulffs Poetiske Arbejder 1844, S. 191—95.