ChristianWinther_II

— 1 0 0 — foldighed af Variationer i det Tema „Kjærlighed paa Landet“ og Bevarelsen af en stræng karakteristisk Selv­ stændighed i hver af disse, end den poetiske Skjønhed og kunstneriske Fuldendthed, hvormed de i deres ulige Detailler ere udførte. Medens andre Forfattere af hans Art vidtløftigt parafrasere (omskrive) Naturen, en Situation, et Billede, nøjes Winther med, ikke tvungent, men samvittighedsfuld, at oversætte dem i Digt. „Sjældent eller aldrig har Virkeligheden gaaet mere ukunstlet prydet fra Kunstens Natbord end under denne Sang­ gudindes søsterlig omsorgsfulde Beskjærmelse og smag­ fulde Behandling“. Denne udførlige Afhandling, som nærmere maa eftersees i „Niordluset“, ender med at sige, at her aabenbares „en varm Fortrolighed med Naturen, et livligt Blik for alle Verdens smaa elskelige Idyller i det Stille, et vist saa at sige folkevisemelodisk Sværmeri, som dog ikke udelukker Træk af Humor og til og med af oprømt Munterhed, samt overalt denne Duft af en Foraarsmorgen, denne Farvetone af en „blaa Saga“, denne „vævede Sky“ af yndigt og mildt Behag, som man skulde tro vare låante fra Gratiernes Skuldre“. Man vil gjennem ovenstaaende Anmeldelser have faaet et Begreb om, hvilken Lykke denne Winthers første Digtsamling gjorde. Digterkongen, hans danske Mester Oehlenschldger , udtalte privat stor Roes over den, skjøndt han satte Poul Mellers Digte højere. Han var aldeles henrykt over disse Linier i „Henrik og Else“ :

Der gaar den lille Ælling, saa gul og rund og ren, „ret som en Æggeblomme, der nyligt har faaet Ben“.