ChristianWinther_II

— 9 8 — Maade i Selskab med en sprogdannet, korrekt og urban lyrisk Muse, da skal man vælge Winthers Digte, hvis Hovedtræk ere spirituel Lethed og Gratie, blandet med den finere, mere godmodige end skarpe og satiriske Vittighed, ligesom de tillige ikke sjældent indtage ved det pikante Udtryk og en vis graciøs Skalkagtighed, der ikke altid vil fortælle Alt, hvad den veed, men lader Noget tilbage at gætte for den med poetisk Sans be­ gavede Læser, hvilket ogsaa er Tilfældet i de alvorligere Digte. Derved opfyldes den Fordring, som Goethe stillede til Digterværker, at de, for at blive ret kjære for Læseren, maa tvinge ham til at udlægge Digtet efter sit eget Sind eller ligesom paa en udfyldende Maade skabe det efter Digteren. Molbech slutter med den Bemærkning, at Winther tidligere end „Gjenganger- brevenes“ Forfatter har viist, hvor meget den elegante Form bidrager til at klare og hæve den poetiske Skjøn- hed og Ynde, og tillige bemærker han, at han i for- skjellige af Winthers Digte, som igjen nærmest slutte sig til Aanden i de bedste Værker af Oehlenschlægers romantiske Muse, vil finde Originalerne til en hel Mængde Poesier og Vers fra den sildigste Tid, der ikke ville leve saa længe som deres Forbilleder. I „Dansk Literaturtidende“ siger Anmelderen — vistnok Sophus Zah le — at Studentersangen „Her under Nathimlens rolige Skygge“ udmærker sig ved ædel Stolthed, som Den, der alvorligt stræber til et højt og helligt Maal, har Ret til at føle. Han fremhæver det kjække og simple Sving, den ærlige og trohjærtede Tone, som udmærker dette Digt. Endvidere peger han paa, at Winther, fri for al Efterligning, gaaer sin egen