ChristianWinther_II

— 9 7 — seer man især, hvor Træk af et Slags tungsindig Ironi kommer tilsyne“ ; her peger han paa „Steffen og Ane“ som han finder er det bedste, „Jørgen og Trine“ samt „Svend og Inger“, hvilket sidste Træsnit han dog har forskjel- lige Indvendinger imod. Han fremhæver Letheden, hvor­ med Winther behandler den poetiske Form“. Hans Omhu for Sprog og Versifikation ere mere end almindelige og synes at maatte love en rigere Fremtids Høst“. „Om de lyriske Digte, der udgjøre den øvrige Del af Bogen, maa Anm. nøjes med at sige, at ikke faa af dem røbe et ikke blot naturligt, men uddannet Talent, hvis Omfang, Styrke og Originalitet det maa være Fremtiden forbeholdt at dømme om. Hvad Knopper og Blomster her love, synes at spaa mangen ædel Frugt. Det Subjektive, en ungdommelig elegisk, om ikke meget rig, dog varm og temmelig modnet Følelse, er endnu det Herskende; men den er ikke uden Ejendommelighed“. 1 ilsidst be­ brejdes det Digteren, at han paa et enkelt Sted synes paavirket af Heine , „en af Døgnets tyske Modedigtere, hvis Indbildninger og Selvtilfredshed udentvivl ere større end hans Geni; hvis ikke aandløse, men ofte ryggesløse og frække Poesi, der vil bole med Muserne og frem­ stille en subjektiv Gemenhed for Publikum, hidti1 mere vidner om indvortes Sønderrivelse, end om den Hai- moni og Helhed, som er Kunstens Præg“. Da Digtene i 1832 optrykkes igjen, forøgede med flere nye, tagei Molbech atter Ordet i „Maanedsskrift for Literatui og siger, at, hvis man efter Datidens for Aand og Hjærte lidet nærende æstetiske Læsning har følt sig trættet og utilfredsstillet ved det ofte Uharmoniske eller det Tanke- matte og Formløse, og vil udhvile sig paa en behagelig N.. B øg h : Chr. W inther, II. ~