ChristianWinther_II

— 9 5 — J. L . Heiberg havde i en Aarrække næsten kun digtet Vaudeviller — „Elverhøj“ fremkom først 6te Novbr. 1828 — Fr. Paludan-Miiller , H. C. Andersen, Carl Bagger og Carl Bernhard havde slet ikke debuteret, af Em il A a restrup og Ludvig Bödtcher vare kun enkelte Digte offentliggjorte, af Poul Møller mange, men udenat man fik et samlet Begreb om hans Digter­ ejendommelighed, og saaledes var Publikum hungrigt efter en ægte lyrisk Digtsamling med national Aand i sig. Winthers fremstaaer som en Oase i ørkenen, og den modtages saaledes, at ikke en eneste Stemme ud­ taler sig virkelig nedsættende om den. Dette var saa meget mærkeligere, som de mange Klikker, der vare voxede ud af Tidens Smaalighed, ellers saagodtsom altid havde Noget at indvende mod nye fremtrædende Forfattere; bleve disse roste af det ene Kompagni, kunde de være sikre paa at blive nedrevne af det andet — ganske som nuomstunder — hvilket bragte saamange unge Poeter til at optræde anonymt. Det er derfor et Særsyn, at Chr. Winter, saa vidt vides, aldrig har offentliggjort nogetsomhelst Digt uden at sætte sit Navn under det, hvilket især dengang krævede Mod. Og dog vare Alle nu enige om at anerkjende ham. Højeste­ ret (o : Maanedsskrift for Literatur) bød ham Velkommen, og C. Molbech var Ordføreren; men „af individuel Grund“ holder han sig først noget tilbage i sine Ud­ talelser. Han fremhæver dog indirekte Digterens natio­ nale Grundtone, at det er danske Digte, skf evne f o r det danske Folk, at han har tiltalt Folkets f ø ­ lelse og Selvbevidsthed og at han er fri foi den kjælne og klynkende Tone, som ellers saa otte