ChristianWinther_I
— 8 2 — saa kom jeg ikke ud deraf. Dog elsker jeg Naturen med Varme og Henrykkelse. Vil De hilse Madam Drewsen !) fra Olsen ; 2) han taler saa gjærne om hende; hans Øjne tindre da af Glæde. Kan Beger vel taale at hore det? Hun maa ellers takke mig for det sidste Brev, hun fik fra ham; thi, endskjøndt han forsikrede, at, naar han skulde skrive et Brev, •satte det ham i Stemning for en hel Dag, saa meente jeg dog, at just derfor maatte han skiive, da det vistnok vilde sætte ham i en meget be hagelig Stemning, og sagde, at jeg vilde skaffe „Axel og Valborg“ 3) til Danneskjolds først, dersom han ikke gjorde sig Umag derfor. Dette hjalp. „Naar det kom mer an paa min Honør, maa jeg skrive“, sagde han. De kan nok drille Heger lidt dermed for mig: at jeg stolede paa ham for at faa „Axel og Valborg“ ; men ' siden maa De trøste ham med, at jeg er ganske over- beviist om hans gode Villie dertil. Jeg vil nødig sætte ham flere graa Haar i Hovedet, end han siger, jeg allerede har gjort. — Vil De ogsaa hilse Madam Drewsen *) fra mig og tillige sige hende, at jeg for min Part ønskede helst, at vi gjorde vores Rejse til Falster og Møen i vore Børns Ferietid, da jeg og paa *) Strandmøllens Ejer Christian D rewsens tredie Hustru, født Lassen, hendes i det Senere omtalte Sønner ere Carl Drewsen, der gik i Skole med Chr. W. i Nykjøbing og senere blev kongelig Skov foged, og Adolph Drewsen, den senere Justitiarius i Politiretten og gift med Ingeborg Collin. 2) Christen Olsen, som da var Huslærer hos Danneskjolds og senere blev Præst i Liunge ved Sor©, samme Aar som Ingemann kom til Akademiet der-, de To blev gode Ven ner, og Ingemanns Yndlingspibe var en Arv efter ham og hed Chri sten Olsen. (Se Cabiros Feuilletonner S. 7 ). 3) Det existerede den gang kun i Manuskript.
Made with FlippingBook