ChristianWinther_I

— 80 — opfyldt paa den bedste AJaade for Dem! Ogsaa glæder det os for Teatrets Skyld, som sikkert vil vinde sær­ deles Meget derved. Vil De have den Godhed at hilse ham ret venskabeligt fra mig og tillige forsikre ham, at jeg skal følge hans Raad, ikke fordi jeg selv finder min Skrift saaledes, som den burde være, men fordi han er saa god at finde den taalelig og kan lide den. Men Hvad De siger om den, gode Fru Rahbek, er jeg ikke enig med Dem i; jeg holder nu ret meget af Deres. Men dersom De — uden at have formeget Bryderi deraf — kan faa Forskrifterne, ønskede jeg dem alligevel, da jeg har en lille Pige, som vel kan behøve dem. . . . Hvorledes lever HegeD. Jeg maa have Efterret­ ningen derom fra Dem, da han er saa sparsommelig med at skrive . . . Jeg haaber, at hans nye Forretninger vil adsprede og opmuntre ham .1) Det har altid gjort mig ondt for ham , der med saamange gode, fortræffe­ lige Egenskaber dog immer skulde plages af Hypokon­ driens Onder. Det er mig kjært, at han har faaet be­ stemte Forretninger. Det er en velgjørende Ting for Mennesket, om man endog kunde leve uafhængigt. Det er virkelig ingen Lykke. Jeg vilde ikke undvære for Alt, at det i dette Øjeblik er Nødvendighed for mig at have endel Arbejder med mine Børn; jeg vilde føle mig meget ulykkelig ved den Tanke ikke at kunne udrette Lidet til Nytte for Verden. Dette er ogsaa min eneste Trøst, det Eneste, som holder mig ivejret. O, jeg vilde ikke have min sidste Tid tilbage for Alt! Jeg b Han var — som bekjendt — bleven Bibliotekar hos Prins Christian, den senere Chr. 8.