ChristianWinther_I

- 79 — saalænge min stakkels Christian behøvede det; det havde ellers ganske nedtrykt ham ; jeg var munter hos ham, spøgede, narredes med ham og havde et Herre­ dømme over mig selv, som jeg ikke nu kan begribe, uden fordi det ellers ganske havde nedrevet ham; jeg havde ikke engang den Bistand af mine Børns Nær­ værelse (da Aagaards1) vilde beholde dem), men maatte selv og alene være paafærde baade Nat og Dag. Nu er jeg glad, at jeg kunde det, og takker den Al­ gode, som gav mig Kræfterne dertil. Imellem tyede jeg ud i Olstrup Have for at græde min Sorg ud; ja, derfor holder jeg af den; thi der søgte jeg ofte Trøst hos Gud og fandt den. Den er Vidne til megen Sorg, men aldrig til Glæder, som skulde have Varighed for mig. Dog — jeg skriver saameget om mig selv, gode Fru Rahbek! De bliver vist kjed af mig. Tilgiv mig det! Men De har jo sagt, at De formaaer ikke at være upartisk for dem , De holder af; og jeg smigrer mig med, at De dog har lidt Godhed for mig, og alt- saa er [jeg]rolig. De er mig ret saa inderlig kjær, og gjærne ønskede jeg at kunne overbevise Dem derom, naar det stod i min Magt; men De maa tro mig paa mit Ord, og det gjør De jo. Gid jeg ofte kundevære om Dem, det vilde gjøre mig mange Glæder! Mine Døtre og jeg skulde nok opmuntre Dem. Den Efterretning, De meddelte mig, at den gode Professor Rahbek er bleven Teaterdirektør, glædede os usigeligt; gid ethvert kjært ønske, De har, maa vorde J) Sagtens Marie Koes ’ Svigerforældre, Urtekræmmer, Kaptajn Aagaards i Kjøbenhavn.