ChristianWinther_I

— 60 — kassen“ — blev det nødvendigt for hende at have Pen­ sionærer,, og, da hendes Mand havde været en nøje Ungdomsven af Rektor Bloch , x) flyttede hun paa dennes Raad til Nykjøbing, hvor hun paa hans Anbefaling fik saavel Skolens Lærere som Disciple i Huset. Hun var en dygtig, noget stræng Kone, der havde et meget godt Lov paa sig. Det var gjennem Blochs , at Chr. Winther blev hendes Pensionær. Han gjorde sig strax bemærket ved sin overordentlige Sirlighed, Patentlighed og mageløse Punktlighed; blandt Andet kom han altid til den fastsatte Tid med sin Betaling, indsvøbt i pænt Papir. Fordringsløs kunde han ikke kaldes; men Madam Heyberg holdt meget af ham paa Grund af hans Elskværdighed og retskafne Karakter; hun sagde, at han havde Dybde i sig. Til Gjengjæld holdt han ogsaa meget af hende. Datteren, der jo var to Aar yngre end han, voxede op til at blive en smuk Pige med sort Haar, brune Øjne og brunlig Teint. Hun hørte til hans første Inklinationer, og til hende skrev han Digte, som desværre ikke ere opbevarede. Sønnen, der i 1836 døde som Sognepræst i Allerup mellem Ribe og Varde, var han venskabelig knyttet til, og en af hans Medpensionærer, den afdøde Ejer af Rødkilde ved Svendborg, Lange , holdt han meget af og var dengang i Ferierne, som ogsaa senere i sit Liv, Gjæst paa Rød­ kilde.2) Ogsaa Adjunkt Nyholm var Pensionær i b Bloch . kalder ham sin uforglemmelige Ven, „den højst agtværdige og udmærket duelige Rasmus Høyberg“ . (Bidrag til Roskilde Domskoles Historie II, S. 72). 2) Lange blev senere gift med en Frøken Berg fra Skjoldemose og altsaa Svoger til Poul Møller, der dog ikke lærte sin Hustru at kjende gjennem Lange, men ved Besøg hos sin Søster og Svoger Thomas Bredsaorffs i Ollerup.