ChristianWinther_I

— 57 — længe ligge i Kjøbenhavn, hvor selv en Callisens1) kjærlige og duelige Behandling dog ikke formaaede ganske at restituere hende Styrke og Helsen; thi det er ogsaa især fra denne Tid, at hendes fleste Svag­ heder skrive sig“. Det er ikke muligt Andet, end at Faderens lange Sygdomstid har kastet Skygger ind i Chr. Winthers senere Drengeaar, og dertil kom det Sørgelige for ham ved at forlade Fensmark, som han elskede saa højt, og som han beviisligt aldrig mere gjensaae. At den 10- aarige Dreng har havt en trofast Natur, fremgaaer af den dybe Hengivenhed, hvormed han hele sit Liv igjennem, uden at fornye Indtrykkene, omsluttede alle de Egne, hvor hans Barndomsdage vare rundne. Pastor Winthers havde valgt Nykjøbing til hans Skolegang, dels fordi deres Ven, den udmæikede Skolemand, S. N . J . Bloch , i Septbr. 1806 vai bleven Rektor for Skolen der , 2) dels ogsaa fordi Byens Sogne­ i) Den berømte Læge, Konferensraad C. Chr. Winther mindes ham i sin Fortælling „Episode af et Familieliv1'. (Sml. Digtn. IX, S. 232.) 2) Han havde fra Barn af kjendt Madam Winther; deres Fædre vare nøje Venner; i sit Lykønskningsskrift til Tønne Bloch i Anled­ ning af dennes Forfremmelse fra at være Sognepræst i Middelfart til af blive Biskop i Ribe, siger Præsten Borchsenius : „Ingen kjender bedre end jeg Deres Retsindighed, ømme Menneskekærlighed, fornuf­ tige Nidkjærhed og ædle Drifter; . . . med lige Tilforladelighed kjender jeg Deres rare Pund, gjennemtrængende Forstand, sjældne Indsigt og dybe Skjønsomhed . . . Jeg har den Lykke saa nøje at kjende Dem som Den, der besidder baade Kjækhed, Mod, Villie, Ævne, Forstand og Nidkjærhed nok til at bryde gjennem Hindringei . . . De elsket Kirken med ligesaa øm Kjærlighed som en Brudgom . . . De er ikke af det Slags Guldmønter, hvorpaa sættes et falsk Præg og ikke i indvortes Værd og Gehalt svaré til deres udvortes Glans og Udse­ ende; De er . . . og det er med faa Ord Meget sagt: en værdig B i­ skop“ . Han ender nu med at tale om hans „dyrebare Familie“, hvortil