ChristianWinther_I

— 43 — landsrejse blev hun d. 23nde Oktbr. 1813 hans fortræffe­ lige Hustru og vedblev i en sjælden Grad at forene enhver jomfruelig Ynde med Hustruens og Husmode­ rens Dyder. Hendes hele Væsen aandede Renhed og Kjærlighed, og hun var rede til enhver Opofrelse. — Saa blomstrende hun havde været i sin første Ungdom, var dog hendes Btyst ved et heftigt Stød mod et Træ blevet angrebet; Følgerne heraf udviklede sig mere og mere, og den lOende Maj 1818 døde hun fra en Søn og to Døtre, kun 28 Aar gammel. — Hendes Søster, Fru Aagaard, har efterladt sig et ligesaa ædelt og smukt Minde. Peder Rørdam siger om hende, at „hun var det skjønne Baand, som sammenknyttede en stor Kreds af ældre og yngre Slægtninge, af ældre og yngre Ven­ ner. Hun var sin Mands bedste Ven i denne Verden. Han behøvede ikke at gaa ud i Byen for at hente gode Raad, han gik ind til hende, og med hende raadslog han om alle Dele. Hendes Kjærlighed blev ikke kold eller fattig, som Aarene randt, men den stod sin Prøve i Modgang og i Medgang. Det Ja, hun gav ham i sin Ungdom, forklarede og indfriede hun til det Sidste; hun var hans Ære, hans Huses .allerskjønneste Prydelse. Hun var en flittig og ordentlig, forstandig og hæderlig Moder for sine mange Børn og Børnebørn og for de Børn, hun tidlig traadte i Moders Sted og elskede som sit eget Kjød og Blod, samt for de mange Venners Børn, som hos hende fandt et venligt Hjem. Hendes Børn havde Ære af hende, hvor hun kom frem, hjemme og ude; thi hun var en ærbar Kvinde. Som Hønen samler sine Kyllinger og breder sine Vinger ud over dem, saa samlede hun sine Børn og varmede dem med