ChristianWinther_I

— 3 2 — overfor. Gaaer man fra Fensmark tilbage til Næstved, har man snart nede foran sig en vid Udsigt: tilhøjre rødmer Herlufsholm i Skovene. Lidt derfra seer man ud over Næstved By, og bag det Hele lysner Susaaen, Karrebæksminde og Stranden. En Fjerdingvej fra Fensmark mod Næstved ligger „Gammelsø“, der i tidligere Tid hed „Sortesø“ og da var meget større, men endnu, som dengang, er sivom- kranset; det er den, der nævnes i „En Ven“. En senere Præstekone i Fensmark har sagt: „Man kan umuligt bo her uden at komme til at elske dette Sted — her er saa dejligt“. Der er da heller ingen Tvivl om, at de unge Præstefolk d e r vare meget lykke­ lige, baade ved Stedet, ved deres indbyrdes Samliv og ved deres venlige og fortrolige Forhold til Sognefolkene. Madam Winther fornam Lyksaligheden af at være Gjen- stand for den hjærteligste Hyldest af sin Mand2), hvem hun med Liv og Sjæl havde overgivet sig til. De delte aandelige Interesser og stod i Forbindelse med aande­ lig udviklede Krese. Hun overbragte til sine nye For­ hold Omgang med Egnens mere højtstillede Familier, og, skjondt hendes Mand hellere søgte Selskabsvenner nedad end opad, i alt Fald i ydre Henseende, fulgte han dog sin Hustrus Lyst til at færdes paa de højere Steder, samtidig med, at de ogsaa Bægge efter deres Hjærters Tilbøjelighed ofte gjæstede Bøndernes Stuer. De søgte ædle Mennesker og vare glade, hvor b Digtet „Sjælland“. 2) Se Frøken Ross’s Skildr, af Rasm. Møl­ lers Liv, S. 36. „I Skovklostrets Haller, hvor Munkebrøde sang, der Peblingen vandrer sin tunge Skolegang“. 1)