ChristianWinther_I

165 — tydning var dette øjekast som et Lyn trængt ind i m it Hjærte. Jeg var blød og blid som en Due, bøjelig som et grønt Siv, og mine øjne forlod ikke ham den hele Eftermiddag. Mod Aften forstyrredes vor Lystig­ hed ved en stærk og vedholdende Regn. Man trængte sig sammen, saa godt man kunde, i det lille Skovhus og i Teltet. Hvor jeg var, var ogsaa han. Da vi endelig maatte beslutte at kjøre hjem i den øsende Regn, var der Mangel paa Rejsetøj. Felix havde af en Hændelse medtaget en stor Rejsekappe, og Hændelsen eller hans Snildhed vidste ogsaa at mage det saaledes, at han kom til at dele den med mig. Med en ube­ skrivelig glad Iver bandt han mig et Tørklæde over Hovedet, satte sig hos mig paa Sædet og drog Kappen, ligesom en Kalesche, op om sig og mig; og, medens han, for Bekvemmeligheds Skyld, slog sin Arm omkring mig og holdt Kappen sammen med den ene Haand, lagde han, skjult for Alles Blik og dristig ved den for­ trolige Nærhed, sin Kind til min og lod med en forun­ derlig Veltalenhed, der kun bestod af enkelte smaa Ord, den søde Gift finde Vej til mit Hjærte. Han kyssede mig -— jeg veed det — een Gang, kun een, — det var det første og det sidste Kys. — Jeg betroede mig til min Moder, for hvem jeg var vant til ikke at skjule Noget. Havde denne ellers saa forstandige Kone be­ handlet Sagen, som den fortjente, og betragtet den blot som en Barnagtighed, vilde hun have sparet sin Datter mange Taarer og Suk. Men slige Hjærtes-Anliggender ere for visse Damer altfor interessante; de se i dem en Gjentagelse af deres egen Barndoms- og Ungdoms- Historie, de finde en Art af bittersød Fryd i at være