ChristianWinther_I

— 154 — og jeg raadte mig selv, saa Farvel, Universitetet i Kjøbelev!“ Rasmus Søf'rensen — som Chr. Winther altid kaldte ham — fortalte nu meget omstændeligt om hele sin Fornøjelsestur, „frem og tilbage, fra først til sidst“. Da Chr. Winther endelig havde hørt alt Dette, sagde han: „Dersom Du nu kunde skrive det, som Du har fortalt det, saa havde Du der en lille „Labyrint“, ligesom Baggesens , som Du strax skal faa at læse.“ „Skrive afe/!“, sagde Sørensen', „er det Noget at skrive saadan Snak og P ræk!“ „ Jeg kan ikke skrive saa- dant Noget“, svarede Winther, „og D u kan vel heller ikke; men D u kan fortælle det saa livagtigt, at de, som høre derpaa, maa selv rejse med. Jeg skal læse nogle Ridderkrønniker for Dig imorgen, som jeg har skrevet paa Vers; men Du maa ikke sige det til Fa’r, for han kan ikke lide, jeg begynder paa Digteri, og der vil gaa en rum Tid, før jeg skriver Noget af Det, jeg har Lyst til at skrive“. „Har Du ikke Lyst til at studere?“ spurgte Sørensen , „til at skrive Latin, udar­ bejde teologiske Afhandlinger, læse Græsk, o. s. v.?“ „Jo vist“, svarede Winther, „troer Du, man har Lyst dertil, fordi man skal plage sig dermed? Jeg har Lyst til at leve fornøjeligt og godt; Studenteraarene ere grumme behagelige, naar man bare har Penge. Hvor­ for vil D u ikke være Student?“ „Fordi jeg har ingen Penge“, svarede Sørensen. Næste Aar, 1818, var Chr. Winther atter tilstede ved Seminarieexamen i Vesterborg; han havde moret sig altfor godt forrige Aar til at ville undvære Nydelsen nok en Gang. Han indfandt sig maaske ogsaa af vir­ kelig Interesse; thi Rasmus Sørensen var da oppe til