ChristianWinther_I

— 152 — med sig tillaans; men hans Fader sagde: „Nej, lad Du, Rasmus, kun den Lekture fare, til Du er færdig paa Seminariet“.“ 1) — Det var en frisk og fyldig Vintertid, Chr. Winther tilbragte i Kjøbelev. Med de lærde Studier gik det fremdeles smaat; men det gik muntert ved Bøndergil­ derne og paa Ballerne. Som før berørt, dansede han brillant, „det morede ham, og han kunde. Han spa­ serede ikke en Francæse som Andre, der af dum Misforstaaelse mene at kompromittere sig ved at vise en erhvervet Færdighed“ 2). I Dansen kunde han se sin Dame „med sine velskabte Ben nynne en Elegi, hvori hun søgte at udtrykke sin Kummer og Smerte; thi man tager meget fejl, hvis man troer, at Ansigtet og Stemmen alene forstaa og ere i Stand til at tolke Sjælens indre Tilstande; nej, ogsaa Benene formaa ved Foredrag at fremsige en Replik, og Føddernes Lyrik er min Tro ikke tabt bag af en Vogn“. 3) Han forstod Dansen og at danse. Hans Samtale „var utvungen, morsom uden Fortrolighed, snild og vittig uden Anstød“. Og han kunde sige til sig selv: „Er Du vel gaaet videre, end Du selv har villet? Har Du ikke desuagtet endnu stedse bevaret Dig et smukt Tilbagetog?“4) — De daværende Præstegaardes Dolce f a r niente holdt han af; den Tobaksrygning, som sædvanligviis hørte med dertil, var han efter sit eget Ord „en Træl af“ ; men han havde een Fejl: han kunde ikke spille Kaart, hvilken Sport saa til alt Held heller slet ikke blev dreven der i Huset. Aldrig var han indviet i Whist- b R. Sørensen : Mit Levnedsløb, S. 88—90. 2) „Et Vendepunkt“ S. 31. ») SmL Digtn. IX, S. 264. 4) Smstds. S. 111.