ChristianWinther_I

— 1 3 5 — de, der egentlig give Karakteren sin Retning og gjøre Udslag for hele Livet, har ogsaa jeg erfaret.“ *) Og, er dette sandt, saa vil man heller ikke kunne undre sig over, at jeg i min Skildring har medtaget Adskilligt, som vel i og for sig er ubetydeligt, men ikke bliver det i Belysningen af alle Barndomslivets smaa Enkelt­ heders Indflydelse paa det senere Liv. Det er ikke saa ganske urigtigt, naar Chr. Winther slutter sin ovenfor anførte Udtalelse med at sige: „Af Alt, hvad [her] er fortalt om min Opdragelse, vil man let kunne skjønne, hvordan jeg blev. Mit meste og kjæreste Selskab var kvindeligt. . . .“ Chr. Winthers Barndom og første Ungdom rum­ mede saa meget Ædelt, Ophøjet og Lykkeligt, at det nok kunde lyse ud over hans hele Liv. Det gik ham som hin ædle Mcircus Aurehus, hvis Forhold i hans senere Aar bragte ham i Berøring med meget Falskt og Lavt; men, da det i hans tidligere Aar var blevet ham forundt at se Livet og Menneskenaturen fra en lysere Side, saa kastede Erindringen om disse skjønne og lykkelige Dage sin fordums Glans over hans senere Livs mørke Timer.2) Nu stod den unge Banebryder midt i sin største Glæde; han gik større Forhold imøde, idet han ophørte med sit Skoleliv. Hvad var han da? — Saa ren og smuk

en Yngling, hvem en Moders Suk og Faderstoltheds Smil fik sendt fra Hjemmet i det Element, som kaldes Livet, der at faa

i)

Sml. Digtn. IX, S. 187. 2) F, W. Farrar : „Hedenske Sand­

hedssøgere“ ved L. Hoffmeyer, S. 235.