ChristianWinther_I

— 117 — slige Kjærlighedsbeviisninger, og det var unegtelig ikke hans Sag at udforske det indre Livs Væsen hos hans Omværende. Han, der var Gjenstand for Alles Agtpaa- givenhed, maatte selv gjøres opmærksom paa Det, som vedkom Andre, og Sagen maatte udvikles for ham, før han kunde gribe den. Men hans Hustru, som i Saa- meget. paaskjønnede sin Lykke, var for fintfølende til at røbe sine Savn, som hun desuden helst undgik at for­ urolige sin inderlig kjære Mand med, da Sligt efter hans Individualitet ikke vilde kunne være kommet indenfor hans Omraade.1) Kjøbelev var nu Chr. Winthers rette Hjem. Jeg vil se at tegne dets ydre Skikkelse. Sognet strækker sig ud mod Langelandsbæltet, og henved fire Hundrede Tønder Land af det er Skov. Det rummer Laalands allerbedste Jorder, hvorfor dets Befolkning er meget vel­ havende, og her er mange større Proprietærgaarde. Selve Byen ligger en Mil fra Nakskov, hvis Landevej stiler lige mod Præstegaardens Port, hvor den saa drejer b Ovenstaaende' Skildring skyldes — som Læseren alt vil have bemærket — i alt Væsentligt Frøken P. Poss. — Chr. Winther erklærer i sine Breve (S. 206 og 208) Billedet af hans Moder for at være „fuldendt fortræffeligt og sandt“. Naar Frøken Poss i sin Bog (S. 24) lader P. Møller kalde en Kalkun for „en Gasse“, da erklærer Winther, at Stedfaderen var ingen lærd Fjante, som ikke kjendte en Kalkun fra en Gaas; han, Bondesønnen, Landsbypræsten, vidste be­ dre Besked. I den Anledning udtaler Frk. Ross i et Brev til mig, at hun paa det omtalte Sted har glemt at tilføje, at R. Møller tog Navnet „Gasse“ som Skjældsord — „han vilde kalde et Menneske, som buldrede op, saaledes“. I sin Faders Bondegaard havde han liidt under en Gasses Forfølgelse, og senere overgik der ham paa Laaland samme Skæbne med en Kalkun, som han netop kaldte for en Gasse. Naar Winthers Opfattelse af R. Møller gik noget udenfor den, Frk. Poss havde, siger hun: „Hans Moder og jeg havde en anden, som anderledes greb ind i det materielle Livs Vilkaar“.