ChristianWinther_I

— 1 1 4 — men „paa en hartad mageløs beskeden Maade viste han i ægte folkelig Omgængelse og Stil at fremme Folke­ oplysning, uden egentlig at bortstøde Noget af Det, der stod herimod.1)“ Med sine Undergivne førte han en jævn, livlig, snart alvorlig, snart munter Tale og om­ gikkes dem mere som Fader eller Broder end som Fore­ sat.2) Grundigt forskede han i sin Videnskabs Bøger eller læste til sin Lyst i de gamle Klassikere, og det med klassisk Aand; thi han var nær beslægtet med de gamle Forfatteres simple Skjønhed, ligesom med deres Kraft, og besad den Gave at bruge sit Modersmaals Rigdom med fin Sans for Modersmaalets Ejendommelighed.3) Vel randt hans Liv bag Hjemmets grønne Strande, Fra sine Bøger søgte han til sine Venner, og fra sine Venner til sine Bøger; derfor staaer der ogsaa under hans offentliggjorte Portræt: »Liberis et amids.« Med Hensyn til det materielle Livs Vilkaar stod „denne herlige Viismand“ overfor den allersimpleste Op­ gave som et vankelmodigt, hjælpeløst Barn og dog med et Stivsind, der undertiden var slemt nok at faa Bugt med. Villien hos denne Sjæl var dog saa lutret, at, naar han endelig kom til Besindelse og fik Lys i alle b Se Rasmus Sørensens Levned S. 16— 17. 2) Magister L. N. Boisens Ord (Sørgetalerne over ham, S. 30.) 3) Se F. C. Olsen-, Poul Møllers Levned, S. 1. 4) Aarestrnps Efterl. Digte, S. 120. til Romas Port ej kom han med sin Stav, og Palæstinas Bjærg og Jordans Vande for Tankens Blik kun kransed Christi Grav; men Oltidssproget i de fjærne Dale flød ham saa let, som var det fædrelandsk; Apostlens Ord og Romerheltens Tale gjengav hans Pen med Fynd og Kraft paa Dansk.4)