ChristianWinther_I

— 1 0 9 — de fleste, ofte havde ønsket at gjøre hans personlige Bekjendtskab. Saaledes kom der strax en livlig og hjærtelig Samtale igang, og den trak saa langt ud, at Rektor Bloch allerede længe havde ventet ved Bordet, da Meller endelig viste sig, synlig oplivet og forfrisket. Da hviskede Bloch: „Fik Du hende saa til at tage imod Dine Sønner?“ Meller svarede: „Hm, hm, jeg glemte det, Skam; jeg kom slet ikke til at tale med hende derom.“ Og nu lo Bloch, ret indvendig glad. — Ikke længe efter kom Forbindelsen istand. Men forinden var der Meget for Madam Winther at over­ veje og vel betænke. Hun levede, efter sin Skæbnes Vilkaar, meget lykkeligt og uafhængigt med sin eneste, elskede Søn og attraaede ingen Forandring i Forhold og Omstændigheder. Her vilde store Forpligtelser komme til at paahvile hende, især som Stifmoder til 6 Børn; men paa den anden Side var der for hende noget Til­ lokkende i den Tanke, at hun skulde dele Livet med og blidgjøre det for en saa ædel Mand, der vilde blive hendes Søn en Fader, som anderledes fuldeligt, end hun — den enlige Enke — selv formaaede det, kunde er­ statte ham den savnede Fader. Til Gjengjæld skulde hun være Moder for fire Døtre, som hun vidste vare forsømte. Hertil havde hun den bedste Villie, og hen­ des Fortid som Opdragerinde beviste jo, at hun mag­ tede en saadan Opgave. Hun haabede paa Støtte fra sin tilkommende Mand. Til ham kunde hun se op, ja, hun kunde selv lære af ham og komme videre i de lyse Riger, som hendes Længsel stod til. Saa fulgte hun da Kaldet. Paa det Rene med sig