ChristianFrederikV.Beck

34 raed Friis’s Hustru, en Tjenestepige og et af Ægteparrets Børn kæntrede ved »Bommens Vagt«; Barnet druknede1 og Christine Elisa­ beth paadrog sig en Sygdom2, der kort efter lagde hende i Graven, kun 25 Aar gammel. Hun jordfæstedes d. 18. April 1759. Efter Konens Død synes Friis at have ført en noget omtumlet Tilværelse, og under hans Udkom- manderingpaa »tit omvekslende Turer« maatte Børnene anbringes hos fremmede. I 1763 skri­ ver Friis, at nu kan han ikke holde det ud længer, men beder om en Enrolleringspost paa Fyn3. Han ses ogsaa senere at have ligget paa Indrullering i Kerteminde4. Paa Friis, der synes at have været et ret ube­ standigt og noget sorgløst, men tillige følsomt Gemyt, maatte det gøre et dybt Indtryk, at han blev førbigaaet og ikke fik en ventet Udnæv­ nelse til Kaptajnløjtnant. Skylden herfor til­ skrev han en af sine Skibschefer, der ikke havde villet give ham saa god en Rekomman­ dation, som han efter sin egen Mening havde fortjent5. Han døde i København den 14. Marts 1770, 45 Aar gammel, og efterlod sig 3 Sønner6. i o li ann e D o r th ea blev født i Stege den 30. December 1734 og døbt den 3. Januar næste Aar, 20 Aar gammel blev hun den 26. Marts 1755 i Frue Kirke gift med Hans Christian (eller Christiansen) E egh o lm . Han var født i