ChristianFrederikV.Beck

14

derne drage ham med ind i de skæbnesvangre Begivenheder i 1807 f Man erindrer, hvorledes et betydeligt Antal engelske Transportskibe i første Del af August ankom til Sundet, og at den fjendtlige Arme blev landsat den 16. Nord for København og straks efter indesluttede Byen. Forsvaret var i Hænderne paa Generalmajor H. E. Peymann med Generalmajor C. F. Bielefeldt som Næst­ kommanderende; blandt Garnisonens højere- staaende Officerer var ogsaa Oberst Beck. Umiddelbart efter Landsætningen fik Major F. C. Holstein med Kongens Livjægerkorps den 17. August Befaling til at besætte Haverne uden for Kastellet ved Øster Port og tillige hele Strækningen langs med Blegdammene til Nørre Port. Samme Aften blev han afløst af en Ba­ taillon af Norske Livregiment, anført af Oberst Beck selv, der dog kun udkommanderedes som Piket mellem Peblingesøen og Stranden; denne Post beholdt Beck i henimod 36 Timer. Den 18. om Formiddagen lagde han Mærke til, at Fjenden havde noget for i Nærheden af Svane­ møllen, og for at forhindre et Batteris Anlæg, som Beck indsaa vilde være til stor Skade for de danske, udsendte han et Detachement med 2 Kanoner. Da Angrebet var begyndt, kom en engelsk Parlamentær med et hvidt Tørklæde paa en Stok og ledsaget af en Trompeter frem bag Træerne i Svanemøllens Have. For ikke

Made with