ChristenBerg_1911

— 87 —

baarne Dokument saaledes. Det var et aabent Brev til Sognepræsten i Tranekjær, der havde søgt at be­ arbejde sine Sognebørn mod Brandes’s Valg. Berg begynder Brevet med at stille sig paa det Stand­ punkt, at han ikke ved, hvor i religiøs Henseende Brandes staar, og efter Grundloven vedkommer det ham heller ikke. Han overfører dernæst Fortæl­ lingen om Skattens Mønt paa Langelandsvalget paa den Maade, at ligesom Frelseren, da han blev spurgt, om det var tilladt at give Kejseren Skat, svarede: »Vis mig Skattens Mønt«, og da, pegende paa Kejserens Billede, gav det bekendte Svar, saa­ ledes maatte den langelandske Præst, hvis En i hans Menighed havde spurgt ham, om det var tilladt at stemme paa Dr. Brandes, have svaret: Vis mig Grund­ loven, og da, pegende paa Valgbarhedsbestemmelsen, have opfordret Vedkommende til at give Brandes sin Stemme i Henhold til en ren politiske og borgerlig Overvejelse. »Eller vilde De — spørger han videre Præsten — vove ved Valget af Hær­ føreren at vrage den dygtigste, fordi han ikke tilfredsstillede Dem i religiøs Henseende, og vælge blandt dem, der kunde fremlægge Præsteattest for flest Altergange og mest Salmesang. Eller vilde De, hvis En af Deres Kære var syg, foretrække Kvak­ salveren, fordi han var »Papirlutheraner«, for den virkelige Læge«. Brevet slutter saaledes. »Som nævnt har jeg anset Valget af Dr. Brandes som en p o ­ l i t i s k Vinding. Efter den Religionsforfølgelse, der