ChristenBerg_1911

— 83 —

linger af »Aand«, »Hjærte«, »Bryst« og »Pande«. Den Skole, hvori han havde tilegnet sig den moderne Stil, var »Morgenbladet«. Dette Blads Ar­ tikler, skrevne af Hørup, Korsgaard, N. I. Larsen og flere yngre akademisk uddannede Mænd, havde be­ frugtet den Bergske Folkelighed med deres friske Sprogkunst. Der var heraf fremgaaet e n n y f o l k e l i g S t i l , som aabenbart havde øvet en stærk Tiltrækning paa Bergs friske, modtagelige, trods de halvhundrede Aar stadig produktive Natur. En naturlig Sympati og et nært aandeligt Slægt­ skab forbandt ham desuden med flere af de litterære Folk. »Det folkelige« var det Element, hvori han mødtes med Drachmann, Bjørnson, Pontoppidan, Schandorph, Pingel, Trier. De og han virkede i samme Aand og arbejdede i samme Retning. Person­ ligt stod han dem ogsaa nær, og næsten alle har de i Digt eller paa Prosa aflagt Vidnesbyrd om det stær­ ke Indtryk, de havde faaet af Bergs Personlighed. Langt mindre Tilknytning havde han derimod til Georg og Edvard Brandes med deres europæiske og litterære Dannelse. Og dog skulde det jo blive gennem Edvard Bran­ des, den mest kjøhenhavnske, den mest europæiske og mindst folkelige af hele den litterære Flok, at Berg for en Tid ledede en litterær Strøm ind i sin Politik, blandede et europæisk Element ind i »Bonde­ kulturen« og satte Vantro og Tro paa samme politiske Bænk. Om det havde været Drachmann 6 *