ChristenBerg_1911

_ 77 —

kan komme til Kehrausen.« Og saa snart Opløs­ ningen kom, kastede Berg den tilfældige Opløsnings­ grund, den vestindiske Sag, tilside, gjorde de Mode­ rates »Forræderi« til det for og imod, hvorom der skulde stemmes, og gik aabenlyst til Værks efter den Parole: Hellere en Højremand end en Moderat. Valget den 3. Januar 1879 fik det Udfald, Berg ønskede. Hans eget Parti voksede med 8 Pladser, fra 27 til 35, Højre vandt 11 Plad­ ser, og de Moderate led et Nederlag, der næ­ sten halverede deres Styrke. Beruset af denne Sejr gjorde Berg nu Vendingen helt om: H a n s l u t t e d e e n S l a g s A l l i a n c e m e d E s t r u p . Der var jo intet Flertal mere, erklærede han, Slaget ved Provisoriet var uigenkaldelig tabt, som Medlem af et Mindretal havde han ingen Ret til at afsætte eller indsætte Ministerier, han bøjede sig for den almindelige Valgret, ogsaa naar den gik ham imod, han vilde mødes med alle Partier, hvor han var enig med dem, i hans Parti og Højre »havde den ærede Minister i alt Fald et F l e r t a l s m a t e r i a l e at arbejde med«. Men han gik videre end til at gaa paa Frierfødder. Han stemte for næsten alle Ministeriets Forslag, selv for en ekstraordinær Bevilling til nye Kanoner af den sværeste, allermest «militaristiske« Kaliber. Han sluttede en formelig Overenskomst med Højre om Udvalgs Besættelse efter Reglen: hellere en Højre­ mand end en Moderat. Han inkasserede Ros i Højre