ChristenBerg_1911

og at I. A. Hansen, da Finansloven atter blev forelagt i det nyvalgte Ting, afgav den Erklæring paa Partiets Vegne, at man agtede at stemme for Forslagets Overgang til 2den Behandling. Berg var tavs. Han havde beredt sit Parti et føleligt Nederlag, men han havde ganske vist samtidig gjort Ministeriet træt. Da Sommeren 1874 kom, var det opslidt. Det afløstes af Ministeriet Fonnesbech, en Streg længere til højre og en Streg mindre loyal. Fonnesbech selv, der var noget af en Diplomat, desuden i fordums Tid halvvejs Bondeven og som Finansminister i Mini­ steriet Frijs Deltager i Alliancen med Bønderne, hav­ de dog fra først af tiltænkt sit Ministerium »den ærlige Mæglers« Rolle. Han spekulerede i den Revne, Finanslovsnægtelsen havde slaaet i Venstre, hans Diplomati var lagt an paa at skille de Menige fra Førerne. Berg var derfor straks paa Krigsfod over­ for ham. Medens Finanslovens Behandling i Oktober 1874 begyndte under en Blanding af fredelige og krigerske Udsigter, medens Frede Bojsen var spør­ gende, tvivlende, tilsidst haabende, medens Thomas Nielsen var lutter Fred og Forsoning, anslog Berg i sin Finanstale straks en meget bitter og nærgaaende Tone, sekunderet af Holstein-Ledreborg, der paa det Tidspunkt fulgte ham i Tykt og Tyndt, og som kaldte Ministeriet »tyndere The paa samme Blade«. Venstre kunde have faaet Fred med dette Mini­ sterium. Men atter var det Berg, der kastede Broen af. Han benyttede en i og for sig ubetydelig Sag til C hristen Berg. 5