ChristenBerg_1911

— 44 —

lig« Faktor. Hvor meget derfor end Bergs religiøse Overbevisning og menneskelige Livsanskuelse stred mod Naturalismen, saa havde han dog, stillet overfor Valget mellem Aand og Kød, s o m P o l i t i k e r valgt Kødets Standpunkt. Og hvor meget der derfor end var af et plumpt agitatorisk Kneb i den Sammen­ stilling af Navnene Berg, Brandes og Pio, som i disse Aar var Højrepressens Yndlingstema, saa var denne Konstellation dog ingenlunde en Tilfældighed og savnede slet ikke dybere Mening. Derimod vilde det være urigtigt at mene, at Aaret 1870 havde givet Berg en politisk Daab i samme Forstand som den, de liberale Politikere |fik i1af Aarene 1830 og 1848. Om der i den urolige Higen mod en større politisk Kamp end den med Lovgivnings­ arbejdet forbundne, der fyldte Bergs Hjærte fra Som­ meren 1870, slet ikke har været en Efterdønning af den Storm, der for hen over Europa i disse bevægede Tider, maa staa hen. Faktisk og historisk staar Dan­ nelsen af »det forenede Venstre« og Rejsningen af den parlamentariske Fordring aldeles ikke i For­ bindelse med europæiske Begivenheder. Det var i strængeste Forstand en Bevægelse paa dansk Grund, hidført af hjemlige Begivenheder. Den 19. Maj 1870 gik Ministeriet Frijs af. Den virkelige Aarsag hertil var O k t o b e r f o r e n i n ­ g e n s Sprængning. Godsejernes Forkastelse i Lands­ tinget af I. A. Hansens Fæsteafløsningslov havde revet en saa dyb Flænge i Alliancen mellem de store