ChristenBerg_1911

— 32 —

samme Aar besværligt frem, og naaede først atter lidt Medbør ved i 1870 at sejle ind i Bergs Køl­ vand. Denne Skæbne er dog vist ogsaa et Tegn paa, at der omkring den unge politiske Spire har staaet et stærkt Skær af den N a i v i t e t , der altid forsoner Følelsen. Ogsaa Bergs ydre Person fra hin Tid skal have bestyrket dette Indtryk. Ungdommelig hvid og rød, skægløs, undselig, øjensynlig overvældet af de ny Omgivelser, et Bytte for de modstridende Følelser af Forlegenhed og Selvfølelse — saaledes skal den unge Berg have taget sig ud, da han holdt sit Ind­ tog paa Kristiansborg. Da I. G. Christensen 25 Aar senere første Gang viste sig i Folketingets Sal, skal gamle Rigsdagsmænd være blevet slaaet af, i hvil­ ken Grad han gjorde akkurat den samme Figur som Berg ved sin Debut. Og ganske de samme spottende Smil har utvivlsomt fulgt de to Debutanter. Og begge har de taget ganske den samme Oprejsning for disse spottende Smil. For Hjærtets Domstol fortjente ogsaa Berg mere Sympati end I. A. Hansen. Deres Motiver var yderst forskellige. Berg stemte for Grundloven af 1866 som »det mindst ufornuftige« af de Forslag, der var Tale om. Og han stemte derfor under Trykket af Landets Ulykke, for at hjælpe det udover den For­ tvivlelse, hvori det var kørt fast, og for saa hurtigt som mulig at bringe Arbejdet i Gang. Der var et ægte nationalt og grundtvigiansk Hjærte i Bergs Af