ChristenBerg_1911

— 30 —

kelte Pragraffer , og da Sagen omsider kom til sidste Behandling i Rigsdagen, var han kommen saa stærkt i Forgrunden, at han var første Taler ved denne Lej­ lighed. Ved Opløsningsvalget til Rigsdagen i Juni 1866, da Rigsraadet, efter at have behandlet Grundlovs­ sagen til Ende, faktisk havde endt sin Tilværelse, og Afgørelsen nu laa i R i g s d a g e n s Haand, stillede Berg sig første Gang som Kandidat til Rigsdagens Folketing og blev kaaret uden Modkandidat. Under den voldsomme Valgkamp, der rasede over det øvrige Land forud for dette Valg, da Tscherning som en Stormvind for langs Jyllands Østkyst og fik Nej­ sigere valgt lige fra Vejle til Hjørring, og den 83- aarige Grundtvig lod sig indvælge i Landstinget for at gøre den sidste Indsigelse, har Berg maaske ikke følt sig helt glad ved den Gemytlighed, hvormed hans eget Valg foregik. Hans urolige Samvittighed præger ogsaa den i øvrigt udmærkede, modne og formfaste Tale, han holdt lige før Vedtagelsen af Loven, med dens 3 Gange gentagne Forsikring om F o l k e t s m o r a l s k e B e r e t t i g e l s e t i l J u n i g r u n d l o v e n , dens Fremhæven af Ja­ sigernes Ønske om, i a l F a l d f o r e l ø b i g , at ende denne ulykkelige Forfatningsstrid, og dens Løfte om »at r e j s e F a n e n « , saafremt »de Mænd, der faar den ganske vist unaturlige Ret: at være fødte Vælgere, mener, at dermed var Tyngde­ punktet for det konstitutionelle Liv flyttet fra Folke