ChristenBerg_1911

— 14

Roman af Bergs Ungdomshistorie, med en be­ stemt Person eller Begivenhed, der i det afgørende Øjeblik optræder som reddende Engel. Hvad en Dreng skal blive til, anes bedst af, hvad der beskæf­ tiger ham i hans Fritid. Og denne Vogterdreng, der i sine ledige Timer søgte op i Kirken eller ud i Laden for at være alene med en Bog, han skulde øjensyn­ lig blive til noget »udenfor Bondestanden«. Det var da ikke mærkeligt, at det, da Berg var 15 Aar, blev bestemt, at han skulde læse til Degn. Havde det været en Menneskealder senere, var han utvivlsomt blevet sat i en Latinskole og var bleven Student, og siden rimeligvis teologisk Kandidat. Hvad han vilde have vundet ved at blive »studeret« i Sammenlig­ ning med den »halvstuderede« Seminarist, hvoraf han som politisk Fører hele Livet bevarede et stærkt Præg, er ikke vanskeligt at se. Han var bleven mere kritisk overfor sig selv og overfor andre, mindre naiv i sin Samfundsopfattelse og Menneskekundskab. Men til Gengæld er det sandsynligt, at den »sorte Skole« vilde have kvalt noget af den Følelsens Op­ rindelighed og Menneskelighed, som blev hans Styrke som Politiker, og som nu hans Lærergerning og Fortrolighed med Børn netop fremelskede og ud­ viklede. Inden han kom paa Seminariet i Ranum, havde han allerede skabt sig en Fortid som praktisk Lærer. Kun en 16 Aars Dreng var han bleven antaget som Vikar i Fjaltring Annexsogn, Trans, hvor Læreren