ChristenBerg_1911

— 131 —

Folk. Han gik, naar det gjaldt Ideer og Følelse, netop saa højt, som det passede dette Folk, og naar det gjaldt selviske og nære Formaal, blev han ikke mere materiel end Folket ønskede og forstod. Hvilken anden Art Folkelighed, man vil stille op ved Siden af hans, den grundtvigske, den radikale, den national­ liberale, den bliver tillavet og uvederhæftig i Sam­ menligning dermed. Skønt han ved sin Død ikke efterlod sig et stort og samlet Venstre, men kun en Sekt ved Navn Bergianere, er han dog den Venstrefører, der havde mest i sig af et »Enhedsmærke«. Det Grundtvigske Venstre og det Hørupske Venstre betegnede hver for sig en Ensidighed. Berg derimod forenede og for­ sonede i sin Virken begge Elementer. Og hvis man havde givet ham Lejlighed til at gøre et Forsøg, vilde han, saa konservativ han var, og i saa meget Tals­ mand for det almene og anerkendte, rimeligvis ogsaa kunne være bleven et Udtryk for store Dele af Højre. Begivenhederne kom mere til at fremhæve det be­ grænsede og personlige i Bergs Virken; naar hans Hi­ storie endnu ikke er skrevet, er det maaske ogsaa af Frygt for, at den skal fremhæve de samme Træk, og naar hans Modstandere har saa ondt ved at yde ham Retfærdighed, er det, fordi de faar fat alene paa disse Træk. Naar man vil bedømme ham ret, maa man lægge Tyngdepunktet i hans Politik fra Rigsdagen ud i Be­ folkningen. Og den Vækst, hans Politik bestandig