ChristenBerg_1911

— 10 —

Kirkebøgerne gaar tilbage, har Bergs fædrene og mødrene Slægt været ansete Selvejerbønder i Fjal­ tring Sogn. Der er saaledes ublandet vestjydsk Blod i Bergs Aarer. Og der er intet Trællemærke paa hans Slægt, men Selvejerfølelsen er gaaet i Arv fra Fader til Søn gennem mange Led. Paa denne Egn er der ingen Herregaarde og kun faa jordløse Huse, men hvert Sogn bestaar af en halv Snes omtrent lige store Bøndergaarde. Bergs Fædrenegaard hed S ø n ­ d e r - B j e r g, og det er altsaa efter den, at han efter Vestegnens Skik har faaet Navn. Baade Fa­ deren, Poul Bjerg, og Farfaderen, Poul Madsen Bjerg, var Sognefogder; foruden Racefølelsen og Selv­ ejerfølelsen er altsaa ogsaa Autoritetsfølelsen gaaet i Arv i denne Slægt. Naar der var Stranding, skulde Sognefogden give Møde paa den to Mile lange Kyst fra Thorsminde til henimod Bovbjerg, og Erindrin­ gen om hans Faders Optræden ved disse Lejligheder har været det første Barndomsminde for Drengen. Vesterhavets Naboskab har i det hele fyldt hans Sanser og Sjæl med stærke Indtryk. Naar han ikke blev Sømand, skyldtes det efter hans eget Udsagn kun hans Moders Frygt. Men Sømandsstanden ved­ blev gennem hans Liv at staa hans Hjerte nær, til­ trods for, at Sømænd er daarlige Politikere. I sit Ydre lignede han vel mest en Storbonde, i sin Klædedragt, sine Manerer og som Taler havde han bevaret mange Minder fra sin Skolelærertid, men den friske Ansigtsfarve og den høje, lidt hæse Klang i